FRØ 4-6 år - Mærke 1-3
Fortsætter fra HALETUDSE
Undervisning foregår i lille bassin (Slagelse), Navlebassin (Korsør)
På mærke 1 handler det om at være tryg ved vandet. Du skal kunne komme ned i vandet, og bevæge dig rundt i vandet på sikker vis.
En stor del af undervisningen vil have fokus på leg. Dels fordi det er sjovere, men også fordi der i lege er lidt mere plads til at være forskellige, og øve på lige præcis det niveau man selv er på.
Husk at give den fuld gas når du er i vandet, så du ikke kommer til at fryse, og lav øvelserne så godt du kan – hver gang.
Øvelserne til Mærke 2 bygger videre på fortrolighed med vandet, men indeholder også et element af forståelsen for kroppen i vandet.
Du kan begynde at udnytte vandets bæreevne til at flyde, og du kan flytte rundt på dit eget tyngdepunkt – så det eksempelvis enten bliver nemmere eller sværere at holde balancen på en plade eller orm.
På Mærke 3 handler det meget om at få ekstra god kontrol med kroppen i vandet.
Du skal sidde på redskaber og padle rundt, og du skal sparke fra kanten og glide ud i vandet, både på maven, siden og ryggen.
Du skal også hoppe rundt i vandet, både i en fast rytme og lave delfinspring.
Instruktør
Hjælpeinstruktør
Hjælpeinstruktør