AquaCamp er en 3-dages sommerferielejr for børn, og de afvikles i samarbejde med Dansk Svømmeunion.
Det overordnede formål med AquaCamp er, at give børn og unge i alderen 5-12 år (både svømmere og ikke-svømmere) en god og alsidig oplevelse i og omkring vandet.
AquaCamp dagen kører fra kl 8.30-14.30.
Der er mulighed for at tilkøbe pasning fra kl 7-8.30 og fra 14.30-16.30. Pasning tilmeldes samtidig med tilmelding til campen.
I tiden mellem kl 8.30-14.30 kommer der til at ske en masse spændende ting i og omkring svømmehallen.
Vi vil ikke afsløre alt for meget, men kan sige, at alle vil blive udfordret både i og udenfor vandet.
Temaer som livredning, førstehjælp, svømning, samarbejde, små konkurrencer og meget meget mere er på programmet.
Der er et begrænset antal pladser - så skynd jer at tilmelde jeres barn, så det kan få 3 dage fyldt med fede oplevelser.
Campen koster 900 kr for medlemmer og 1000 kr for ikke medlemmer alle 3 dage inkl. sund frokost samt frugt, vand og saftevand - samt en robust goddiebag indeholdende forskellige spændende ting samt en T-shirt.
Morgen og eftermiddagspasning kan tilkøbes til 300 kr pr modul for alle 3 dage.
Vel mødt.
Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os på mail: svomskinfo@gmail.com